Søbygaard Samsø

Glamping i skønne omgivelser

Book dit ophold her

Glamping på engen

Følg med på Instagram:
@soebygaard_glamping

Kom tættere på naturen og ø-livet uden at gå på kompromis med komforten. Oplev simpel luksus og selvforkælelse med overnatning i vores glampingtelte på engen. Teltene er opkaldt efter de dyr du kan opleve på engen i de tidlige morgentimer eller ved solnedgang: Haren, Fasanen & Rådyret.

Parkering
Der er gratis parkering på Søbygaard. Ladestander til el-bil kan benyttes mod betaling.

Toiletfaciliteter og bad
Benyt toiletfaciliteter og et varmt bad i vores toiletbygning i overskuelig gåafstand fra teltene.

Morgenmad
Morgenmadskurv er inkluderet i prisen og kan afhentes mellem kl.8-10. Der er mulighed for tilkøb til morgenmadskurven. Se tilkøb under “Mad & drikke”

Gæsterne kan også benytte sig af snacks og drikkevarer samt aftenanretning i gastropubben som har åben i sommermånederne fra onsdag til lørdag. Der vil være ny menu hver uge. Der vil være nogle signaturretter der vil gå igen hele sæsonen.

Drikkevarer og snacks i vores tillidsbar
Hvis drikkevarerne slipper op under aftenhyggen ved teltene, kan der tankes op ved den ubemandet ”tillidsbar” hvor gæsterne selv kan forsyne sig med drikkevarer og snacks med nem betaling via MobilePay.

Leje af cykler
Ønsker du at leje cykler og opleve øen på hjul, kan disse lejes og bookes hos Samsø Cykler som ligger i gåafstand fra Søbygaard.

Pris pr. nat: 1.500 – 1.800 kr (afhængig af sæson)
Prisen er for 2 pers inklusiv morgenmad, sengelinned og håndklæder.
Mulighed for 4 ekstra opredninger pr. telt. 250 kr pr. opredning pr. nat.
Vores glampingtelte har alle plads til 2-6 personer.

Check ind: kl. 14
Check ud: kl. 11
Tidlig indtjekning eller sen udtjekning: 95 kr. pr. time

Åben for booking: Maj – september

Mad & drikke

Morgenmad for vores glamping gæster
Nyd din morgenmad ved teltet med vores morgenmadskurv som kan afhentes mellem kl. 8-10.
Morgenmadskurven består af: Morgenbolle, smør, ost, marmelade og kaffe eller te

Arrangementer
Skal Traktor Gastropub danne ramme om din runde fødselsdag, bryllup eller fest?
Skriv en mail til kontakt@soebygaard-samsoe.dk og hør mere.

Butik
Velkommen til vores lille butik i laden. Sortimentet består af nøje udvalgte lokale kvalitetsprodukter og merch fra Øbo med vores Traktor logo. Butikken har åbent kl. 15-22 i sommersæsonen, onsdag til lørdag.

Traktor – En sommer gastropub

Traktor er vores gastropub som åbner op i sommersæsonen fra onsdag-lørdag. Oplev øens dejlige råvarer tilberedt med kærlighed.

Vi sammensætter menuen efter sæsonens råvarer og menuen vil skifte hver uge.

Vi glæder os til at byde jer velkommen på Traktor!

Følg med på Instagram:
@traktor_gastropub

Om Søbygaard

Vi hedder Julie og Jesper. Vi valgte i 2025 at gå all in og bytte livet som byboere ud med livet som øboere. Vi valgte som familie at flytte fra København til Samsø med vores to børn. I august 2025 overtog vi Søbygaard, et nedlagt landbrug mellem Mårup og Nordby. Gården danner ramme om vores families nye ø-tilværelse og vores erhvervsmæssige drømme.

Julie er kommet på øen hele sit liv og familien har sommerhus i Nordby. For 20 år siden så Jesper heldigvis også øens mange muligheder, den ro der findes samt glæden ved at have naturen tæt på. Øen har været vores fristed og har dannet ramme om vores ferier og weekender i alle disse år.

Inden man når Nordby downtown, hvor man finder det ikoniske klokketårn og gadekær, kører man forbi Søbygaard. Vi har altid joket med, at hvis Søbygaard skulle komme til salg så ville vi flytte til Samsø. Og wupti…gården kom til salg, vi stod privat overfor et naturligt skift og vi slog til. Vi solgte vores lejlighed på Frederiksberg og forfulgte drømmen om mere nærvær, ro og et mindre hektisk arbejdsliv.

Søbygaard er en gammel fin dame fra 1849. Ud over hovedhuset er der fire længer/gamle kalve og svinestalde. Til gården hører en eng omkranset af marker. Her har vi etableret tre glamping telte hvor gæsterne kan mærke roen og få naturen tæt på uden at gå på kompromis med komforten og ordentlige toilet og badeforhold.

I sommersæsonen åbner vi op for gastropubben ”Traktor”. Her kan gæsten nyde simpel kvalitets mad og drikke der tager udgangspunkt i øens lækre råvare.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til Søbygaard glamping og gastropubben Traktor.

Nyttige links, når du skal besøge Samsø

Visit Samsø: visitsamsoe.dk. Her kan du læse mere om Samsø, og de fantastiske ting man kan opleve på øen.

Har du spørgsmål?

Skriv til os - vi vender tilbage hurtigst muligt